Bliv medlem
af Klimapsyk
Hvorfor blive medlem?
Psykologisk bæredygtighed er en forudsætning for langsigtet engagement. Ved at blive medlem af Klimapsyk får du tilbud, som kan understøtte dit grønne engagement. Samtidig er du med til at sikre, at flere af de mennesker, der bærer klimakampen, får den støtte, de har brug for.
Klimapsyk er en hovedsagligt frivillig drevet forening. Men bare fordi, vi ikke tjener penge, betyder det ikke, at vi ikke bruger dem. Derfor er vi helt afhængige af vores medlemsskaber.
Dit medlemskontingent støtter vores mulighed for at tilbyde gratis og meget billige forløb til aktivister og klimabekymrede, som har brug for hjælp, men mangler ressourcer. På den måde er dit medlemskab en konkret solidarisk handling og styrker hele bevægelsens robusthed.
Basismedlem
Som individuelt basismedlem får du:
1) Gratis adgang til gruppeforløb for unge
2) Gratis adgang til debriefs efter aktioner
3) Halv pris på anti-burnout-weekender
4) Halv pris på gruppeforløb for forældre
5) Mulighed for at blive tilknyttet en basisgruppe
Et basismedlemskab koster fra 30 kr/pr. måned. Har du lyst til at give større økonomisk støtte Klimapsyk, kan du donere et valgfrit beløb.
Medlemsorganisation
Grønne NGO’er, virksomheder og græsrodsbevægelser kan blive medlem af Klimapsyk og derigennem f.eks. få:
1) Workshops om håb og forebyggelse af udbrændthed
2) Oplæg til medarbejdere eller medlemmer
3) Debriefs efter belastende perioder eller aktioner
4) Gruppesamtaler til medarbejdere
5) Individuelle terapiforløb til medarbejdere
Indholdet af et organisationsmedlemskab afhænger af, hvordan jeres organisation har mulighed for at støtte Klimapsyk.
Kontakt bestyrelse@klimapsyk.dk for et skræddersyet tilbud til netop jeres organisation.